Birthstones//Fødselssten
Hos Amica Jewellery finder vi inspiration i
venskaber og tætte relationer. Husk på, hvem der betyder noget for dig og hvorfor. Med ståsted i det budskab er det naturligt for os at inddrage birthstones i Amicas kollektion, fordi de er en personlig gave og fortæller en smuk og unik historie. Det siges, at det bringer lykke at bære sin fødselssten, og de er derfor perfekte som en venindegave, dåbsgave eller mors dagsgave.
Birthstones kaldes fødselssten eller månedssten på dansk og er en række forskellige ædelsten, der hver repræsenterer en bestemt måned. Hver sten beskriver forskellige egenskaber, der er unikke for personer, som er født i den måned. For eksempel er ametysten februars måneds fødselssten, og derfor også din sten, hvis du er født i februar måned. Så enkelt kan det beskrives.
Hvis du vælger at dykke længere ned i historien om fødselssten, vil du opdage en kompleks verden, der bygger på traditioner, mytologiske sagn og historiske fortolkninger. For eksempel har folk gennem tiden ment, at fødselsstene bringer lykke og held til dem, der bærer de smukke sten som smykker eller har stenene liggende i sin lomme.
Inspiration fra fødselsstenenes univers
Hos Amica er vi stærkt inspirerede af fødselsstenenes univers. Alle birthstones i vores kollektion er ægte, ellers ville symbolikken og vores fortolkning omkring hver sten ikke give mening.
Der findes mange forskellige fortolkninger af de forskellige fødselsstens egenskaber. Her på siden giver vi vores fortolkning af stenenes egenskaber, og hvilke unikke personlighedstræk de hver især repræsenterer.
Lidt om fødselsstenenes historie
Fødselsstenene blev i starten af det første århundrede forbundet med de tolv stjernetegn, og senere blev fødselsstenene kædet sammen med de tolv måneder. Dengang mente man, at hver fødselssten havde specielle egenskaber, der kun virkede, når man bar dem på den rette måned på året. Derfor var det vigtigt at bære en ny sten hver måned, og der var tradition for, at man ejede alle tolv fødselssten. Det var dog langt fra alle, der havde råd til at købe alle fødselsstenene, og derfor ændrede det sig med tiden til, at man kun gik med sin egen fødselssten.
Find din unikke fødselssten
Gennem tiden og rundt om i verden har de tolv måneder haft tilknyttet forskellige ædelsten. Men i 1912 vedtog de amerikanske juveler en liste over månedernes ædelsten. Det er også den liste, som de fleste går ud fra i dag i Vesten. Men hvis du søger rundt omkring på internettet og i bøger, vil du ofte opleve, at der er forskel på, hvilke ædelsten der bliver forbundet til de forskellige måneder. Faktisk er der også tit forskel på, hvilke egenskaber og personlighedstræk der bliver forbundet til hver ædelsten, da der gennem historien har været.